|
Tromlenyt Nr 3, 2002 Indhold: I et tidligere nummer af Tromle-nyt for talte jeg om en gave fra Asnæs-værket i form af et vognlæs "afharp". Afharp er en blanding af kul og urenheder, som harpes fra inden kullet knuses og blæses ind i kraftværkets ovn. Ind til nu har vi måtte håndsorter kul fra bunken, men da Andelslandsbyen Nyvang tilbød at hjælpe os af med den ubrugelige del af bunken, måtte vi overveje hvordan vi lettest sorterede 8tons afharp. Løsning var et sold som vi kunne kaste afharpet over, hvorefter vi kunne sortere sten og skiffer fra manuelt. Det første sold blev fremstillet af Kjeld Larsen af for hånden værende materialer. Det virkede efter hensigten men vi fandt hurtigt ud af at det ville være for hårdt et arbejde at skovle alle 8 tons i hånden. Efter en kort rådslagning besluttede vi at der skulle andre og større remedier til. Vi indkøbte et armeringsnet med 50x50mm maskestørrelse og nogle længder vinkeljern og med Henrik Bøllingtofts hjælp fik vi laven et stort sold på 3x5m. Bent Delfs lånte en rendegraver hos Snertinge Maskinforretning og nu var vi klare til en effektiv sortering.
Bo Rudberg i færd med at sortere sten og skidt fra. Steen Rudberg Ingemo, - undertegnedes bedre halvdel, har rundet det skarpe hjørne. Den 3. August bød Ingemo sine gæster til fest i laden på Nyvang. Bo Rudberg & Steen Rasmussen havde I dagens anledning opfyret Vølunds Junior, så gæsterne blev modtaget I røg & damp. Tillykke med dagen fra Damptromleklubben. Steen Rudberg Vølund Senior var den første damptromle klubben erhvervede i 1965 for den store sum af kr. 700, fra Brande. Desværre var kedlen så kraftigt tæret i røgkammeret at vi på daværende tidspunkt ikke var i stand til at restaurere den. Tromlen blev samlet og transporteret til Egeskov Veteran Museum, hvor den stod indtil åbningen af Danmarks Vejmuseum på Farø. Vølund producerede i alt 28 "Senior" damptromler, og så vidt vides blev ingen af disse solgt til udlandet. Damptromleklubben har erhvervet sit eksemplar i Brande, mens en tilsvarende tromle fra Århus blev foræret til Teknisk Museum i Helsingør. Igennem tiderne har Damptromleklubben haft gode kontakter til Vølund, som bl.a. hjalp os med svejsning af Vølund Juniors forgaffel. Ved Vølunds 100 års jubilæum stod Vølund junior, som et levende varetegn for Vølunds historie, foran Børsen i København. Vølund Senior prydede forsiden af indbydelserne ved samme arrangement. Vølund er blevet solgt flere gange, og sidst det skete til Babcock & Wilcox frygtede vi at vi ville miste kontakten helt. Heldigvis kom der et nyt medlem, Per Ottosen, til klubben, og det viste sig at Per via sit arbejde hos E2, havde meget tæt kontakt til Babcock & Wilcox Vølund I Esbjerg. Per luftede sine tanker omkring restaurering af Vølund Senior gentagne gange, og til sidst bed Vølund på krogen. Der er nu lavet en aftale mellem Babcock & Wilcox Vølund, Senior klubben på Vølund & Damptromleklubben om restaurering af Vølund Senior i Esbjerg. Tirsdag den 20. August var verdenspressen og
Damptromleklubben mødt op I Esbjerg for at levere 1 stk. Vølund Senior på
Vølunds fabrik. Steen Rudberg Ni rygende skorstene på havnekajen i Vejle( Danmarks største int. Dampfestival) I dagene 12 – 14 juli 2002 var der fuld damp under kedlerne i Vejle da man afviklede den Internationale Dampfestival på nordkajen på Vejle havn, i anledning af Vejle by´s 675 års jubilæum. Fra damptromleklubben deltog vi med Vølund Junior og den grønne skurvogn. Vi havde selvfølgelig forberedt os grundigt; vi havde ryddet op i skurvognen så vi havde det med som vi skulle bruge, og vigtigst af alt, at kunne finde det når vi skal bruge det. Tromlen var også gjort klar med rengøring af valser, pudsning og eftersyn.
Hele holdet, der skulle af sted, bestod af Pia og Steen Rasmussen, Bo Rudberg, Lars Peter Jensen, og i al beskedenhed undertegnede Bent Delfs. Vi mødtes kl. 8,00 torsdag morgen på Nyvang, og fik tromlen og skurvognen skubbet ud af laden.
Vi havde lånt Vejmuseets Scania målevogn, den skulle med til overnatning, den var til lejligheden blevet serviceret af Scania Danmark, så den var tip top klar til turen. Kl. 10:00 ankom Ole Nielsen fra Rørby Johansen med lastbil og trailer. Har havde taget sit gode humør med så det gik tjept med at få læsset. Skurvognen på traileren og tromlen på forvognen. Efter det officielle foto foran Nyvangs hovedbygning, gik det af sted mod Vejle. Pia og Steen i egen bil, Bo og Lars Peter i målevognen og Ole og Bent i lastvognen.
Ved betalingsanlæget i Halsskov gjorde målevognen holdt og der blev taget billede af transporten da den passerede. Af sted det gik mod Vejle hvor vi ankom ved 13 tiden. Der blev læsset af og så skulle vi lige til Sønderborg for at hente Simon Moos´s Wateloo damptraktor med stenknuser. Det var en dejlig tur i fuld firspring ned over Alssund. Det kneb med at finde Moos´s fabrik hvor maskineriet stod men en fax fra Rørby´s hovedkontor hjalp os på vej.
Det viste sig at Moos´s virksomhed bredte sig over en gade på begge sider, men ved at kigge ind af forskellige indkørseler, fandt vi maskineriet i en gård bag nogle bygninger. Pålæsningen her tog heller ikke lang tid, en pallefuld brænde skulle også med, den tog vi med kranen og så kunne vi lægge fra land og køre tilbage til Vejle. Der landede vi ved 16 tiden. I mens vi var i Sønderborg var der sket en hel del i Vejle. Vores campingområde var blevet indrettet, Pia og Steen´s villatelt var blevet stillet op, og målevognen var parkeret ved siden af, så det dannede en lille gård imellem hvor vi kunne grille. Flere dampskibe var ankommet, ”Skjelskør” fra Frederiksund lå inde ved bunden af kajen sammen med ”Alexandra” fra Flensburg. Fra Sverige var ankommet passagerdamperen ”Bohuslän” , Lars Peter fortæller at den var kommet tyst glidende ind, og det eneste man kunne høre var den karakteristiske ringelyd fra maskintelegrafen. Damper ”Schaahörn” fra Hamborg havde fået plads næsten midt på kajen og længst ude på hjørnet ved svajebassinet lå den store dampisbryder ”Wal” som er hjemhørende i Bremerhaven. Lørdag middag ankom den 100 år gamle russiske dampisbryder ”Duncan” der nu pt. ligger på havsens bund ved Kalundborg. En gruppe små dampchalupper var også tilstede i havnen, de futtede rundt og piftede og fløjtede under hele festivalen. Af dampkøretøjer var vi otte stk. Lille Vølund og Waterloo er allerede nævnt, så lad os se på de andre. En flot rød ”Sentinel” damplastbil tilhørende ægteparret Margaretha og Jahn Brinksma. ”Jumbo” en tre-valset damptromle som var sprøjtlakeret, den skinnede bare, med Arjan De Groot og hans makker Richard på førerpladsen. Det skulle være den eneste af sin type, der er bygget i Holland. Kutworth også fra Holland var kommet med sin ”The Rambler” schowman og hans søn med ”Lucinda” en lille 4t damptraktor, den kunne faktisk køre stærkt over 20 kmt. Henk van der Val med en ”Ransomes” damptraktor fra 1910. Kurt Winkler med en modelplovingengine ”John Fowler” med tilhørende plov og vogn. Sidst men ikke mindst Zettelmeieren med Claus J. Kriest og hans gæve drenge fra Flensburg. Fra havnesporet kørte Kolding Lokomotivklub`s F 694 med veterantog flere gange af sted fyldt med passagerer. Selve festivalen tog sin begyndelse fredag aften kl. 19,00 da 1 viceborgmester Olaf Haar holdt tale og åbnede festivalen. Derefter var der koncert med Søværnets Tambour Korps og underholdning med Østjysk Musikforsyning. Ved åbningen havde vi og flere andre vore maskiner under fyr, og kørte lidt rundt. Da skumringen faldt på kørte vi over til campingområdet, og overgik til almindelig aftenhygge. Det skal lige med at Pia havde sørget for dejlig aftensmad med rødvin til. Næste dag var vi inviteret til reception på rådhuset. En repræsentant fra hvert team skulle med, og transporten skete med en række veteranbiler. Simon Moos og Oskar ”bordede” omgående en sølvfarvet Rolls Royce, mens Claus Kriest og Bent beslaglagde en Chevolet. Vi kørte til rådhuset og blev modtaget af Olaf Haahr og flere kommunalbestyrelsesmedlemmer. Flere af repræsentanterne havde gaver med til byen og talerækken var lang. Derefter blev vi alle kaldt op efter tur og fik overragt en lille jubilæumsplade i messing. Og så var der kaffe og kager i det tilstødende lokale.
Da kaffen var fortæret vendte vi tilbage til havnen hvor de forskellige teams var klar med dampen oppe. Moos fik gang i sin stenknuser, og vi havde en mand ovre for at hjælpe ham. Vi prøvede på skift at putte sten ned i knuseren, og det lød voldsomt når de med en knasende lys, kom ud under maskinen i småstykker. Ved siden af stenknuseren havde Leif Dahlgård, kendt fra en række tv-udsendelser, taget opstilling med en del af sit tivoli, der i blandt en højteknologisk simulator som nok kunne sætte en skræk i livet på dem der prøvede den. Høje hyl fra maskines indre bekræftede dette. På nordkajen dampede vi frem og tilbage til glæde for de mange fremmødte gæster og der var underholdning på scenen med bl.a. Kaptajn Klo, Ballonklovnen Filimus m.fl. Flere dampteams prøvede at ”bytte folk” det er altid lærerigt. Lille Vølund kørte også en tur op igennem Havnegade, som i den anledning var afspærret for almindelig trafik. Her var en hel masse handelsboder stillet op med alskens varer. Vi banede os vej op til et vejkryds hvor vi kunne vende rundt, og banede os samme vej tilbage igen. Dampskibene sejlede også på sightseeing med puplikum, man kunne løse billet i en bod ved hjørnet af havnekajen. Det gjorde Lars Peter og Bent til ”Schaarhörn” søndag kl. 14,00. Om aftenen var der kongurence for fyrværkere, der var tilmeldt fire, og slagets gang blev ledet af Keld og Hilda Heick. Det så flot ud, og bragene gav genlyd i skoven nord for fjorden. Søndag var der igen bål under kedlerne, og vi tog igen turen op gennem Havnegade denne gang havde vi Arjan og ”Jumbo” og Henk og ”Ramsomes” med. Det gav lidt problemer for Henk da han skulle vende i krydset, maskinen kunne ikke dreje så skarpt, men det gik da. Tilbage på havnen kørte vi igen rundt, og snakkede med en masse mennesker. Vi måtte svare på mange spørgsmål om alder, kedeltryk, hvad vi fyrer med o.s.v. Da tiden nærmede sig 14,00 gik Lars Peter og Bent over til ”Scharhörn” og gik ombord. Det første sted på skibet man besøger når man er til damp er selvfølgelig maskinrummet. Vi gik ind af en dør midtskibs, her stod skibets dampdrevne styremaskine, den bevægede sig lidt når der blev taget i roret. Ned af lejderen, hvor man skulle hurtigt ned, da man ellers dækkede for de to omdrejningsmålere. Der var en maskinmand ved hver af de to 420hk tregangdampmaskiner og de havde blikket stift rettet mod de to målere. Hele tiden blev der givet ordre fra broen med maskintelegrafen, der skulle så kvitteres tilbage, og omdrejningerne blev justeret. Det siger sig selv, at stå og kigge på maskinerne der arbejder er bare vidunderligt.
Inde ved den store kedel stod fyrbøderen og svedte, Bent tilbød at hjælpe ham, og det fik han lov til, der blev langet fire skovlefulde kul inde i hver af de tre fyrekanaler. Da de var optændt blev de, ved hjælp af en ildrager skubbet længere ind på risten, og så skulle der mere kul ind. Bent bestod fyrbøderprøven og fik et flot certifikat underskrevet af ”Der Oberheiser”. I den fornemme salon blev det stemplet, så det var helt officielt. Broen blev også aflagt et besøg, selve styrehuset var et helt kunstværk af træ, fint udskåret. Da vi passerede under Vejle Fjordbroen fik en passager lov til at trække i fløjten, hvis man trængte til at få renset ører, så skete det her. Da vi skulle anløbe havnen fik Bent lov at prøve fløjten. ” Nur eine lange” blev der sagt, og så gjort. Dette lange fløjt er ikke bare for sjov, det er for at varsko andre fartøjer i havnen at der kommer et ”skib i fart”. Da skibet skulle lægge til kaj, skete det ikke på samme måde som de andre dampskibe, der har skruevandet på roret og kan tvinge agterskibet og dreje rundt i den smalle havn. ”Scharhörn” har to skruer, en i hver side af kølen, og kun et ror. Det giver en større drejeradius, det er så nødvendigt at sætte stævnen til kajen, og med to trosser ind, og lidt manøvrering for at tvinge bagskibet rundt, inden man kunne lægge til med bagbord side. Det gav nogle få men mærkbare træfninger på bolværket. Da vi kom tilbage til tromlen, havde Jan Brinksma iværksat en parade ovre på hjørnet ved svajebassinet. Alle dampkøretøjerne blev stillet op, lidt forskudt, der kunne så fotograferes, med dampisbryder Wal som baggrund. Der blev også afholdt et minuts fløjten, det var bare ”lyd” og adskillige øregange blev renset. Hermed var der taget afsked med festivalen, og vi dampede over til camp-området til grillhygge. Da maden var sunket blev Bent´s certifikat studeret. Kurt Winkler gik hen og hentede en lille trækasse med låg. Den så ud som om der var en fæl trold i den, men den viste sig at indeholde en sød lille dampmaskine til spritfyring. Kurt sagde at hvis Bent kunne fyre op i den og få den til at køre, ville han få endnu et certifikat. Det lykkedes, og Kurt skrev et på bagsiden af et brevkort med en dampmaskine han selv havde bygget, én af mange!!! Mandag morgen lignede havnen igen sig selv dog lå et par af dampskibene tilbage, de havde valgt at afgå i løbet af mandagen, og nogle moderne fragtskibe var begyndt at losse tidligt om morgenen. Ole kom igen med lastbilen, og en anden vogn fra samme firma skulle køre Zettelmeieren hjem til Flensburg. Denne vogn fik vrøvl med spillet, men det lykkedes Lars Peter at fikse det så det kunne stedbetjenes. Zettelmeier blev læsset og så gik han af sted. Vi læssede også på Oles bil og af sted det gik mod Sjælland og Nyvang hvor vi landede hen ad eftermiddagen, tidsnok til at få det hele på plads i laden og komme hjem til aftensmad. OrøKongen. |
