|
Tromlenyt nr 3,
2000: Indhold: |
|
Marshall
No.76089. HUSK:SWAPMEET EFTERLYSNING Kedelpassercertifikat Græsted Veterantræf 2000 |
|
Marshall No. 76089. |
|
"Kølerfigur" og vandstandsglas
til Marshall-tromlen Billederne herunder kan måske hjælpe i eftersøgningen. Hvis du ved noget/har set eller hørt noget hører Damptromleklubben meget gerne fra dig. |
 |
Britannia "Kølerftguren " til Damptrømleklubbens Marshall tromle. Som nævnt er figuren formentlig forsvundet da tromlen var opstaldet i København. |
 |
Vandstandsglassene De to Klinger vandstandsglas med armaturer. |
|
Kedelpassercertifikat Tidspunktet for disse prøver er blevet rykket til februar-marts 2001. Per Ottosen og Lars-Peter Jensen vil stå for det praktiske arbejde i forbindelse med prøverne. . |
|
Græsted Veterantræf 2000 En beretning fra en aktiv deltager. En dejlig weekend i maj, var der veterantræf. Det startede allerede om lørdagen, med forberedelser. Vi lagde ud i Holbæk, hvor vi var nogle stykker der mødtes, da der skulle hentes materiel, som i dette tilfælde var en gammel tjærevogn og en målevogn, som blev hentet på Holbæk gamle kasserne hvor Museumsforeningen Danmarks Vejmuseum har depot. Damptromlen, Vølund Junior, var allerede kommet op til Græsted, så nu skulle vi bare læsse tjærevognen op på en blokvogn, i dette tilfælde føltes den nu bare som et stykke gammelt skrummel der ikke var til at have med at gøre, men det lykkedes ved hjælp af et spil og erfarent mandskab (syntes vi selv). Så var der afgang, vi valgte at dele op os i to hold, undertegnede i blokvognen, og de to andre skulle køre med målevognen som er en gammel Scania Vabis med V8-motor og sikke et postyr der blev imellem de to, for hvem skulle sidde bag rattet og have magt over den gamle V8'er, de besluttede at dele turen imellem dem. Selve turen til Græsted er der ikke meget at skrive om, men da vi kom frem voldte tjærevognen igen kvaler, da den skulle ned fra blokvognen, der måtte vi have gang i alle vores erfaringer fra tidligere på dagen. Resten af dagen gik med placering af div. vogne, telte, plakater, skurvogne o.a. Vejret var i hvert fald noget og 20 grader, og som følge deraf blev vi svedte og trætte og beskidte, men det blev alt sammen værre søndagen Overnatningen skete for mit vedkommende i målevognen, som var udstyret med div. campingudstyr, lige fra TV til køleskab og masser af plads, dog var der ikke så meget plads i førersiden, som desværre var den side jeg benyttede til indgang, det skulle jeg aldrig have gjort. Den lille hvide dut i gulvet var ikke kun en dut til at holde gulvtæppet med, næh, det var ikke mindre knappen til det store kompressorhom som var i stand til at vække hele lejren klokken 12 midnat da jeg prøvede at gå til ro. Da jeg søndag morgen stod op ved 6 tiden, hvilket jeg aldrig gør frivilligt derhjemme, steg jeg ud af den anden side, jeg behøvede jo ikke at vække de andre. De andre fra damptromleklubben, der bor i nærheden af Græsted, ankom ved 6:30 tiden, tromlen og andre ting skulle startes op. Den tyske damptromle, var sidste år først på pletten, og oppe i tryk og klar til at køre, men ikke i år, der havde vi fået tryk på først og klar til at køre før de havde fået poleret fløjten, tak for sidste år. Ja vi havde sågar så meget tid at vi fik tændt op i endnu et dampkøretøj op og fik kørt op til tærskeværket som den skulle stå og drive. Solen skinnede, og der kom de 180 C strålevarme fra damptromlen, så damptromleføreren og undertegnede som var damptromleaspirant svedte tran, hvad gør man ikke for at dyrke sin hobby, og være med til at bevare seværdighed. Der var heldigvis mulighed for isvafler. Det store højdepunkt var da vi skulle køre i ringen, og bl.a. lave tovtrækning, fremvisning af de tre dampkøretøjer og formationskørsel, som vi er overbevist om aldrig er sket med dampkøretøjer før. Her kom jeg godt nok på arbejde, der er hele 40 omgange på håndtaget for at få tromlen til at køre fra den ene til den anden side, puha og så i 220 C varme, er der mon nogle der vil lægge arm, efter sådan en weekend. Efter formationskørsel ville vi prøve, noget som vi aldrig har prøvet før, at rive græs op med en opriver, det blev utrolig vellykket den samme succes havde vi da vi kørte over en cykel. Resten af dagen, gik med kørsel hvile, isspisning og beundring af de andre gamle køretøjer, - vores er nu den pæneste. Dagens sidste højdepunkt var da hele træffet dyttede, båttede, ringede, peb, og fløjtede toget af sted, det sidste damptog for denne dag. Mandag, endnu engang tidligt op, (trods træthed fra gårsdagens strabadser) da damptromlen jo ikke er en der lige startes med en tændingsnøgle, endnu engang lykkedes det at komme først op i tryk. En lille detalje som vi aldrig gør igen, var at både tyskeren og vores damptromle blev stillet op på træfpladsen i stedet for neden ved stationen, hvor optændingsbrændet er. Hvad man ikke har i hovedet må man have i benene, - 4-5 store læs optændingsbrænde måtte køres derop. Varmt igen!! Ellers forløb dagen som den foregående, med mange besøgende og lidt nye punkter på programmet. Ved et ,uheld" til at sætte ild på en høstak, som Benløse frivillige brandkorps så kom og slukkede. Vi havde stoppede damptromlen op af en høstak, som vi ved hjælp af glødende kul fra fyret antændte, hold da op, der var da lidt at slukke for de kære brandfolk. Vi fik også tromlet os til et par isvafler, da de to søde ispiger gerne ville have en tur med tromlen, det er nu ikke alle og en vær der for lov til at køre med. Veterantræffet havde arrangeret en rundflyvning med den gamle DC3 maskine, som fløj over pladsen et par gange. Vi fløjtede af dem flere gange, - gad vide om de kunne høre os? |
|
|
Turen hjem fra Veterantræffet foregik i Andelslandsbyen Nyvangs gammel Ford A lastbil, som Damptromleklubben havde lånt. Nøj hvor var jeg træt oven på denne oplevelsesrige weekend. |
|
Martin Ottosen. |
