Tromlenyt nr 3, 1998

Græsted Veteran Træf.

For anden gang i verdenshistorien blev der afholdt veterantræf i Græsted, og også denne gang deltog flere af SVTK's medlemmer med en hel række flot istandsatte traktorer.

Det var som følger: MF 1100, MF 35, FE 35 guldfugl, MF 25, FE TEA20, Case S, Nuffield Universal 4, BM Teddy, Bukli 302, Deutz 2cyl, Ford 8n, Munktell 2cyl glødehoved, BM Volvo Krabat, Farmall, Massey Harris Pony, og Lanz Buldog 1706. Da jeg kun kender ejerne af nogle af traktorerne, er ingen ejere nævnt og ingen glemt, det håber jeg man tilgiver mig.

Maskingruppen deltog med kornvalsen trukket af Asaa dieselmotor, og 24" Norsten Tærskeværk trukket af et selvkørende lokomobil!! Mere om denne maskine, og en til senere.

De gamle traktorer blev stolt vist frem af deres ejere, og et par gange i løbet af træffet blev de startet op, og kørte i kortege rundt på området. Der var mange besøgende og det blev til mere end en god traktorsnak med publikum.

Falck deltog også med en del ældre udrykningskøretøjer. Udover at demonstrere brandslukning, lavede de i Øvrigt en lille forestilling sammen med Damptromleklubbens Vølund Junior-tromle. Man arrangerede en trafikulykke, hvor en mand på cykel blev kørt over af en damptromle. Det var dog kun cyklen det gik ud over da den 7,5 tons tunge tromle med en fæl knasende lyd kørte hen over den.

Falcks gamle ambulance kom så kørende med fuld udrykning og lagde den ,kvæstede" cykel på båren, og kørte væk med det gamle udrykningshorn sat til, som vi kender dem fra de gamle film.

Fra DSB's afdeling for museumstog deltog man med et flot nyrestaureret damplokomotiv ,PR 908", som faktisk er en ombygget Cykelklubben var også repræsenteret med 'P" maskine fra 1908 men ombygget 1946 en stribe gamle cykler. De cyklede rundt på på Centralværkstedet i København.

DSBs MY 1101 fra 1954 deltog også, og som for to år siden sendte den sit velkendte ,,MY-brøl" ud over Græsted og omegn.

Nord Sjællands Jernbane Klub deltog med damplokomotiv OKMJ nr. 14 med en stamme flotte gamle vogne. Også Østre Gasværks nr. 1 fra 1899 var med på sporene. Det er et sødt lille damplokomotiv med kun fire hjul. Det har sin vandtank liggende som en saddel oven på kedlen, derfor bærer det med rette sit tilnavn ,Skildpadden".

Modeldampklubben havde etableret sig med en ringbane, hvor man futtede rundt med skalamodeller af damplokomotiver og vogne. Børn kunne så få lov til at sidde på taget af vognene, og køre med rundt. De morede sig herligt. På nogle borde ved siden af banen udstillede MD-klubben flere flotte modeller.

Fra stationarealet og til den store udstillingsplads kørte Industribaneklubben og Blovstrødbanen frem og tilbage med de mange besøgende. Det var Industribaneklubbens materiel man kørte med, og Blovstrødbanens flytbare spor man kørte på.

På midten af pladsen udstillede Nimbus- mindre end to dampmaskiner stod linet op klubben og de Engelske Motorcykelkørere deres smukke gamle maskiner. Her kunne man opleve "Kakkelovnsrøret" og "Fladjernsraketten" fra Fisker og Nielsen og nogle engelske motorcykler som BSA, Norton og Triumph.

En gruppe private veteranbilsejere havde også fundet vej til træffet. Var man til krom og lak, så var det her man skulle hen.

pladsen, og det lykkedes at undgå damptromlen!!!

Bredekjærgård stillede med en belgierhoppe med føl og nogle hestetrukne redskaber.

Stationære motorer var der også. De folk der udstillede dem, havde medbragt en lift, så de var til at få ned fra diverse trailere. Flere af motorerne havde udsættertænding; de slog nogle sjove knald når det var nødvendigt, for at holde hjulene i gang.

Skovskolen demonstrerede tre gamle motorsave. De to af dem krævede to mands betjening, en mand i hver ende af sværdet.

I remisen ved stationsbygningen havde Andelslandsbyen fra Holbæk opbygget en andelsbrugs, med hvad dertil hører af interiør og varer. Her havde flere af klubberne også opstillet salgsboder med bøger og blade.

Det var så en gennemgang af de forskellige udstillere og her vil jeg så vende tilbage   til de selvkørende dampmaskiner.

Pinselørdag kørte jeg til Græsted med min Lanz-traktor. Da jeg ankom til Græsted Station mødte der mig et syn for guder. Ikke mindre end to dampmaskiner stod linet op på pladsen foran stationsbygningen.

Den ene var en grøn Aveling og Porter  damptraktor fra 1928, som tilhørte Helge Simonsen fra Fyn. Det var en solid maskine,  med 2 gear og trækspil ved højre baghjul. Styringen foregår ved drejning af hele for akselen ved kædetræk. Det system giver lidt ratslør, men hvad, det går jo heller ikke så ikke stærkt.

Den anden maskine, var som for omtalt et selvkørende lokomobil. Ejeren var Simon
Moos fra Sønderborg, og var noget ældre end Helges, 1902 viste byggepladen. I fyrlågen var indstøbt navnet "Waterloo Engine". Kedlen var malet kulsort, hjulene og selve dampmaskinen var malet rød.

Jeg kiggede lidt på begge maskiner, da Bo Rudberg kom og meddelte mig at det var
denne maskine jeg skulle passe begge træf dage. Nåh javel!! Jeg tog en snak med eje
ren, som ikke kunne være med på hele træffet, og gav mig til at undersøge maskinen nærmere. Det er jo meget rart at vide hvilke haner og håndtag der er til hvad og hvorfor.

Næste dag fyrede Simon selv sin maskine op, og kørte den ud til tærskeværket. At få en sådan maskine til at stå rigtigt så remmen passer, er noget af et kunststykke. Når man tror den er der, er forakselen og styrekæden gået sine egne veje, og så må man bare prøve igen. Endelig lykkedes det; vi diskutere de stramningen på remmen, den blev trukket passende stram ved hjælp af Bjarnes MF35,
der trak maskinen lidt baglæns. Jeg bestilte fire stopklodser, til at lægge for hjulene, på Skovskolens stand, de kom fluks i løbet af fem minutter. Vi satte forsigtigt i gang, og efter at remmen var kørt af et par gange, lykkedes det at få det hele til at rende rundt, og de første neg blev lagt i tærskeværket.

Herefter blev jeg instrueret i forskellige ting, blandt andet at smøre maskinen. Ved
hver start skulle krumtapakselens to store hovedlejer fyldes op med gearolie fra en
dunk, andre steder smurte man med smøre kande. Enkelte fedtkopper skulle bare drejes for at smøre. Klokken halv et sagde Simon farvel og god weekend og så gik han. Jeg var ikke fri for at være lidt stolt af at blive betro stærkt. et at passe en 96 år gammel dampmaskine, hvis ejer jeg aldrig havde truffet før.

Pasningen af fyret voldte lidt problemer, da fyrskovlen og det Øvrige ildværktøj ikke var kommet med fra Sønderborg. Det er ikke nemt at fordele kullene rigtigt over risten med en spand, de lander kun lige inden for fyrlågen. Det fik naturligvis betydning for kedeltrykket og dermed omdrejningerne på tærskeværket. Det måtte jeg gøre noget ved, og jeg lånte en brækstang fra tærskeværket og den brugte jeg til at fordele fyret over hele risten. Da jeg så senere fik leveret kul i en trillebør var der heldigvis en fyrskovl med og så gik det bedre.

Fødevand skulle jeg også bruge. Nærmeste reservoir var et stort vandtrug oppe midt på pladsen 70 meter væk. Her kunne Avelingeren og damptromlen suge fra. Da jeg var bundet til tærskeværket, forsøgte vi at bære vand til i to spande, men det var ikke nok. Jeg fik så leveret nogle fyldte regnvandstønder, at suge fra.

Selve tærskningen gik udmærket, lidt små-justeringer er der jo altid, bindeapparatet på klubbens nyrestaurerede halmpresser måtte der skrues lidt på, inden det bandt som det skulle. Vi tærskede fem minutter ad gangen, da den vognfuld kom skulle holde hele træffet, resten af tiden snurrede maskineriet i tomgang. Vi fyldte så tiden ud med at valse kom og dele ud af det til de mange besøgende.

I skumringen den første aften, kunne man opleve de tre gamle dampmaskiner køre rundt på pladsen. Det var et pragtfuldt syn med Damptromleklubbens "Vølund Junior" tromle, Helges "Aveling og Porter" damptraktor, og Simons "Waterloo Engine" lokomobil, linet op side om side, for derefter at køre rundt efter hinanden. Jeg måtte selvfølgelig koble fra tærskeværket, og havde så banket fire pæle i jorden hvor maskinen stod, så jeg kunne finde på plads igen.

Ved dagens afslutning, kørte vi ned ved vognhallen og rensede aske ud, og parkerede for natten foran stationsbygningen.

At køre lokomobil en hel dag er noget man hele træffet. Jeg lovede at passe godt på den, bliver snavset af, og et varmt styrtebad på og det håber jeg at have levet op til.
dette tidspunkt var bar himmelsk.

Om aftenen var der arrangeret træfmiddag, menuen var kød, frikadeller, kartofler og salat, foruden rigeligt med drikkevarer.

Næste morgen fyrede vi igen de tre maskiner op. Under opfyringen var der tid til morgenkaffe og rundstykker. Ved halv elleve tiden dampede vi op til træfpladsen; jeg skulle have "Waterloo"en for tærskeværket, det lykkedes at ramme inden for de fire pæle.

Mandagen gik faktisk på samme måde som søndag, der blev tærsket og valset, dampet og fløjtet, kørt rundt og snakket med mange mennesker hele dagen.

Her vil jeg så slutte beretningen om Græsted Veteran Træf, med at rette en tak til arrangørerne for det store arbejde med træffet. Jeg har fået oplyst at planlægningen af træf 1999 er i gang.

Min bedste tak skal dog gå til Simon Moos i Sønderborg, for det privilegium at få lov til at passe hans smukke gamle maskine under hele træffet. Jeg lovede at passe godt på den, og det håber jeg at have levet op til.

Orøkongen.