|
Tromlenyt nr 1, 1996
Omkring en damptromle
Stedet er City 2's grønne P-plads. Årets andet Swapmeet er i fuld gang.
Formiddagen gik for mit vedkommende med at sælge stadepladser ved indgangen
og assistere ved optøning af pølser/salg af øl og vand. Da jeg over middag
kunne se, at jeg kunne undværes, drev jeg over til damptromlen, som Søren og
Dorthe var kommet buldrende med dagen i forvejen. Ved tromlen stod vores
formand og snakkede med nogle af de besøgende. Jeg begyndte at kigge på
tromlen, duften af kulrøg, damp og varm smøreolie er jo himmelsk, jeg stod
faktisk og genoplevede min tid i jembaneklubben, hvor jeg har fyret nogle
timer i damplokomotiv.
"Tillykke med det", sagde formanden lige pludseligt, og så gik han over til
pølsevognen.
"Tak for det", sagde jeg, og der stod jeg med denne dampspyende maskine på 7
tons.
"Tja, hvad så", tænkte jeg, "ingen skulle i hvert fald komme og sige, at jeg
i løbet af en time hverken havde vand, damp eller fyr". Vandstanden blev
checket. den stod 1½ cm fra toppen af glassene, ret så ud til at være i god
orden, og maskinen stod og arbejdede roligt i frigear.
Der var så tid til at snakke med folk, og der kom mange besøgende for at
kigge på tromlen. Da jeg syntes at det blev for kedeligt at se maskinen køre
samme vej rundt, vendte jeg omdrejningsretningen. Så tog pokker ved den, det
varede lidt inden jeg vænnede mig til, hvor håndhjulet til dampventilen
skulle stå. Nåh men det gik da.
Noget jeg ikke rigtigt kunne få magt med, var den forbistrede
fødevandsinjector. Når sådan en bliver for varm spyer den bare damp ud. Da
vandbehovet opstod fik jeg ved hjælp af Peter Hansen fundet ud af, hvordan
den mekaniske fødevandspumpe virkede. Der skulle drejes en hane ved
vandtanken, så pumpes vandet på kedlen i stedet for retur i tanken.
Da Swapmeet skulle til at slutte, kørte formanden damptromlen rundt på
pladsen og holdt stille foran de nærmeste stadepladser. Ved hjælp af
dampfløjten blev Swapmeet fløjtet af derefter skulle damptromlen tilbage til
Falck i Høje Taastrup.
Med formanden ved dampventilen, Anne Marie ved styrehjulet, og mig sagde
hunden på kulkassen, gik turen hen til Falckstationen.
Da vi kom derhen tøffede vi ind på pladsen, og fandt der en dør, hvor vi
regnede med at vi skulle henvende os for at få at vide, hvor vi skulle
stille tromlen. Jeg blev siddende på tromlen, mens formanden og Anne Marie
gik over til døren, der så var låst. Der hang så en telefon på dørkarmen.
Den tog Anne Marie og ringede op til hovedcentralen, og forespurgte en
sikkert meget forbavset kvindelig centralbestyrer, hvor en medbragt
damptromle skulle parkeres. Der fulgte så en konversation, og pludselig var
Jørgen og Anne Marie væk.
Jeg kom så til at se, hvordan tromlen holdt netop foran en af portene. Hvis
der kom en storalarm, ville der helt klart blive ballade; så jeg satte
tromlen i gang og futtede rundt om bygningen, hvor Jørgen kom mig i mode, og
sammen fik vi tromle parkeret det rigtige sted.
Derefter gik turen i varevogn tilbage til City 2s parkeringsplads.
|
