Tromlenyt nr 1, 1993

Indhold
SWAPMEET
Kedelpasserprøve
Dødsfald
Referat fra Damptromleklubbens generalforsamling søndag d. 14 november

Her sidder du med Tromle Nyt og SDDV-nyt. På generalforsamlingen fik vi en aftale med SDDV om at Damptromleklubbens medlemmer i det kommende år får SDDV-nyt og at Damptromleklubben får spalteplads i bladet. På denne måde har vi løst vores mangeårige problem med information til medlemmerne.

SWAPMEET.

I de sidste år har Damptromleklubbens største indtægtskilde været SWAPMEET, men nu er det tæt ved at være slut. Det har været svært at finde medlemmer, der ville være med til SWAPMEET. Både Jørgen Permin og undertegnede har været ude og appellere til venner og familie for at finde arbejdskraft til vore opgaver, og nu har vi ikke flere venner, som kan spørges. Vi vil gerne have sikkert tilsagn fra medlemmer der vil hjælpe. Gerne i god tid, så vi ved, hvor meget vi kan love Københavns Ford A Klub og de andre foreninger. Vi holder SWAPMEET-formøde søndag den 20. februar kl. 14.00 på Græsted station, Græsted stationsvej 84. ALLE der vil være med til SWAPMEET søndage den 24. april og/eller 2. oktober 1994, kan enten møde op på mødet eller give sekretæren besked.

Kedelpasserprøve.

Mandag den 13. december var der kedelpasserprøve hos Helsingør Jernbane Klub i Rungsted remise, 12 af 13 bestod prøven, her ,iblandt undertegnede.

Steen Rudberg

Dødsfald.

En af klubbens mangeårige støtter, Børge Olsen, afgik ved døden fredag den 29. oktober, i en alder af 74 år, efter mange års indædt kamp mod kræft. Bisættelsen foregik fra Birkholm Kirke Torsdag den 4. november, fulgt af familie og mange venner fra de klubber, der nød godt af Børge Olsens evner og gode vilje. Æret være hans minde.

Jørgen Permin

Referat fra Damptromleklubbens generalforsamling søndag d. 14 november.

Fremmødte: Jørgen Permin, Søren Lindkilde, Steen Rudberg Jørgensen samt Svend Bertelsen og Chr. Christiansen fra SDDV

Dagsorden

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab.

4. Valg af Bestyrelsesmedlemmer

På valg er:
Formanden: Jørgen Permin, genvalg.

Sekretæren: Curt Michael Petersen, afgår.
Kassereren: Søren Lindkilde, genvalg.
1. Bestyrelsesmedlem: Peter Hansen, genvalg.

Valg af revisor
På valg er Bo Rudberg Jørgensen, genvalg.

6. Fastlæggelse af kontingent.

7. Indkomne forslag.

8. Eventuelt.

ad 1. Steen Rudberg Jørgensen

ad 2. Jørgen Permin startede med at bemærke det store fremmøde. Damptromleklubben er nede i en bakkedal hvad angår aktivitet og medlemstal. Da vi flyttede til Møn som en del af vores samarbejde med Danmarks Vejmuseum, var det i tillid til trufne aftaler. Direktøren Torben Holm lovede at vi kunne starte klubben op igen på saftstationen i Damme, og at museet ville hjælpe med indflytningen. Hjælpen kom aldrig. Da vi ville lave et åbenthus arrangement i Damme, kunne dette ikke lade sig gøre (Torben Holm ville ikke have alle mulige mærkelige mennesker løbende rundt på SIT depot). På museet på Farø skulle vi have haft en plads til at fortælle museets besøgende om os selv, men da vi spurgte, hvor det skulle være var det ikke plads. Torben Holm ville gerne have et stort blikfang for museet - Vølund senior, som museet ville hjælpe med at få frem. Vi hentede tromlen, men vi har aldrig set en krone. Siden er der sket flere lignende ting, hvilket alt i alt har gjort at vi har holdt meget lav profil. Sidste nyt er at Torben Holm er blevet sat fra bestillingen, og at man nu søger en ny direktør. Jørgen Permin fik jobbet som vicevært på vejmuseet, og han flyttede til Møn, hvor han først boede til leje i et af museets huse og siden har købt i hus i Damsholte. Vølund Junior er kommet til at stå hos Jørgen, og han har fundet lokale folk der er interesseret i at deltage i restaureringsarbejdet med tromlen. Advance-tromlen er kommet til Græsted Station hvor den står i den gamle dampremise.

ad 3. Regnskaberne for 1991 og 1992 er vedlagt.

ad 4. Følgende blev valgt: Formand: Sekretær: Kasserer: Bestyrelsesmedlem:

Jørgen Permin. Steen Rudberg Jørgensen Søren Lindkilde. Peter Hansen.

ad 5. Bo Rudberg Jørgensen blev genvalgt til revisor.

ad 6. Kontingentet er fortsat kr. 100,-.

ad 7. Indkomne forslag.
§ 1

Da vi har fået ny sekretær ændres klubbens adresse til: "Hjemsted: Safirvej 2, 3060 Espergærde, Tlf. 42 23 25 40

§ 2

Til klubbens formål er tilføjet endnu en opgave: "3. Udlåne damptromler og lokomobiler til lokale grupper af medlemmer, der vil restaurere de udlånte effekter. Ved sådanne udlån skrives en kontrakt mellem Damptromleklubben og de lokale grupper."

§ 5

Set i lyset af vore erfaringer med samarbejdet med Danmarks Vejmuseum tilføjes: "B. Jørgen Permin er kontaktperson til Danmarks Vejmuseum, alle aftaler skal laves med sekretæren."

§ 12

Ved opløsning af klubben skal de aktive lokale grupper tilgodeses, derfor tilføjes:

"1. De lokale grupper har første ret til klubbens materiel og økonomiske midler."

ad 8. Da vi ikke har været særligt gode til at informere vores medlemmer om, hvad der skete i klubben gennem Tromlenyt talte Jørgen Permin før generalforsamlingen med Støtteforeningen Danske Dampvenner om vi kunne lave indlæg til deres blad og så sende dette blad til vore medlemmer. Formand Svend Bertelsen og Chr. Christiansen fra Støtteforeningen Danske Dampvenner var til stede på mødet og vi lavede en aftale om at vi ville prøve et samarbejde i 1994.

Copyright © 2000-2014 by Steen Rudberg.
Last updated: 10. april 2014 13:16:23 +0200.