Tromlenyt marts, 1991

Det nye vejmuseum i sin skønhed

I første omgang opføres, bygningsdelen til højre for midterglastårnet.
Her indrettes Cafeteria og midlertidigt museum på 1. sal.

Indkaldelse til generalforsamling

Damptromleklubbens bestyrelse indkalder herved til generalforsamling onsdag den 2o. marts 1991 klokken 19.00 i kælderen til Nyelandsvej 71,

Frederiksberg.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning samt redegørelse for bestyrelsens planer.

3. Kasseren forelægger det reviderede regnskab for 199o.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er:
Formanden Jørgen. Permin
Sekretæren Curt Michael Petersen.
Kassereren Søren Lindkilde.
Handelschef Peter Hansen

5. Valg af revisor. På valg er: Lisbeth Jenning.
Alle villige til genvalg.

6. Fastsættelse af kontingent.

7. Indkomne forslag.

8. Eventuelt.

 

Kommunikation i egentlig forstand:

Vejene og de skal opleves på vej museet også

Vejene er rygraden i enhver kultur. De er kommunikation i egentlig forstand, siger direktøren for Danmarks Vejmuseum mag. art. Torben Holm, der med vejmuseet på Farø gerne vil være med til at. flytte grænsepæle i Museumsgæsternes bevidsthed.

Torben Holm vil være med til at vise de uforberedte gæster hvor mange spændende aspekter veje kan have. På lignende mådet som han i elmuseet i Tange i Jylland anskueliggjorde, hvad elektrisk strøm er. Man lægger jo kun mærke til el, når den ikke er der.

Fagligt udfordrende

Han finder vejmuseet uhyre fagligt udfordrende for sit eget vedkommende. Men i virkeligheden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det endelige vejmuseum set i fugleperspektiv. Man ser, hvorledes selve museet er bundet fint sammen ned selve broen.

drejer det sig om publikums oplevelser. Han vil lægge, op til Oplevelser, der er væsentlige for de mennesker, der kommer - med forundring og nysgerrighed og gerne skulle få indsigt, og erkendelse med hensyn til veje. Så vil såvel de mindste som de ældste blive glade. Gæsterne må sættes i en situations hvor de selv lærer noget. Det skal ikke være som museumspræget var i 6o-erne med pædagogiske pegefingre.

Formidle først og fremmest

Hvor mange museumsfolk mener ikke at museerne er til for deres skyld? Et museum skal indsamle, bevaret forske og formidle, og de går frem i den rækkefølge - og hvor formidling kun synes til besvær. -Man må kunne vende den rækkefølge om, siger Torben Holm. Museet skal spille en rolle. Ellers er den kun et monument, hvor man har samlet sammen og stillet op i glasmontrer. Torben Holm bruger ligefrem udtrykket, at danske museer ofte samler På skrammel. Og nævner mangelbrætter som eksempel. Hvor mange af dem er ikke samlet sammen? Og hvad så med dem?

Tre ting skal opfyldes

Tre Parametre er definitionen på en attraktion, siger Torben Holm.

  1. Udflugten til dem skal fylde en dag i familiens liv.
  2. Attraktionen skal være for hele familien.
  3. Den skal kunne få noget at spise og drikke på stedet.

Og Farø ligger med frisk kørsel på motorvej godt en times kørsel fra København.

Det vejhistoriske dukketeater

En af ideerne til en spændende udstillingsform på Danmarks Vejmuseum er Torben Holms plan om Det vejhistoriske dukketeater. Her skal man opleve udviklingen af vejene ved at se modeller agere med computerstyret lyd og lys. Ved "vejen", forstås Kongevejen i Nordsjælland. Dens historie fra Frederik d. V's tid fortælles - fra den tid, kongen alene måtte ride på den til og fra sit jagtslot til der kom bomme til afgiftsopkrævning af dem, der brugte vejen til bilernes tid, der betød så megen støv, at man måtte sprede tjære på vejen, lægge asfalt. Det vil koste mellem 300.000 og 400.000 kroner at stille dette vejhistoriske dukketeater, på benene.

Fra oldtidsvejene...

Der bliver en udstilling på 511 kvadratmeter på 1. sal i den bygning der udgør i. etape af vejmuseumsbyggeriet og tages i brug 12. juli. Denne etage skal senere anvendes til restauration og mødelokaler.
Åbningsudstillingen skal fortælle bredt om vejenes historie - fra oldtidsvejene, romervejene og hærvejene til middelaldervejene, der gravede sig så dybt ned i landskabet mange steder, at folk lige frem kørte fast, måske væltede og var bytte for vilde dyr eller landevejsrøvere.

Den franske vejtradition

I 1770-erne blev en fransk vejingeniør hidkaldt til Danmark for at lave et vejsystem, der gik fra by til by. I Slutningen af 1600-tallet var det lykkedes Ole Rømer at opmåle de vigtigste ved hjælp af en særlig milevogn - som vejmuseet iøvrigt har en kopi af. I begyndelsen af 1800-tallet byggede man så de slidstærke chauseer med brostens granitslidlag. Man havde jo selv i oldtiden brugt stenbelagte veje.

Den intelligente vej

Og fremtiden vises: Den intelligente vej og den intelligente bil, hvor bilisten på computeren hjemmefra har bestemt kørselen. Den vil komme allerede om kun10-15 år, mener Torben Holm og nævner de forsøgsstrækninger, man allerede har. Trafikken vil blive intensiveret voldsomt inden år 2ooo, så det bliver nødvendigt at køre hurtigt, og det er spørgsmålet om "den intelligente bilist". Særudstillinger i takt med bedre plads - d.v.s. når vejmuseet får bygget også de næste bygninger vil der blive særudstillinger. F.eks. vil Torben Holm vise veje i kunsten. Danske malere har med flid gengivet veje i deres værker op gennem tiderne. Og der er mange andre måder at anskueliggøre vejene på. De ligger lige for - hvis du gider lukke øjnene op. Og det gør Torben Holm, må man sige.

Nu særlig SWAPMEET gruppe

Damptromleklubben har nu fået en særlig Swap-meet gruppe, der er uafhængig af bestyrelsen, men dog med kontakt til den via handelschefen.

Formanden Jørgen Permin sagde i sin beretning på sidste generalforsamling, at klubbens tid som produkthandler er ophørt, men han foreslog, at damptromle-klubben stadig står for arrangering af Swapmeets for veteranklubberne.

Det blev vedtaget. Ligeledes kassererens forslag om, at den eksisterende girokonto i fremtiden kun anvendes til Swap-meets. En ny girokonto oprettes til selve damptromleklubben. NB: Næste Swap-meet vil være den sidste søndag 1. april 1991 - hvis det skal følge normal procedure.

 

KONTINGENTET STADIG 100 KR.

På damptromleklubbens sidste generalforsamling blev vedtaget uændret kontingent på 100,- kr. for 1991 - efter bestyrelsens forslag.

UDSTILLINGS MATERIALE

Damptromleklubben skal have et passende udstillingsmateriale til brug for bl.a. udstillinger - for eksempel i forbindelse med Swap-meets og vejmuseet.

Det var et forslag fra formanden Jørgen Permin, der blev vedtaget på sidste generalforsamling.

KLUB:- ARRANGEMENTER

Damptromleklubben planlægger i forbindelse med indvielsen af første etape på Vejmuseet at lave et fælles klubarrangement for medlemmerne med besigtigelse af Fanefjord, invitation til Flensburg om at komme med sin Zettelmeyer-tromle samt invitationer til veteranbil og motorcykelklubber, ballonklubber og mange andre.

Bankskift

Damptromleklubben skifter fra Unibank i Espergærde til A/S Møns Bank. Det blev vedtaget på sidste generalforsamling, idet det ved Vejmuseets mellemkomst var muligt at op nå 5o procent mere i rente i lokalbanken der.

Damptromleklubben har i øvrigt taget imod Vejmuseets venlige-tilbud om at varetage bogføringen af bilag efter behørig attestation - med tak.

Priortering

Den nyvalgte maskinchef for Damptromleklubben Erik Rothman fik på generalforsamlingen 17. december bemyndigelse til at opstille en prioriteringsliste for, hvad der først skal restaureres af klubbens tromler. Denne listes prioritering skal både være teknisk og økonomisk. Bestyrelsen fik endvidere generalforsamlingens bemyndigelse til at udvælge den tromle, det er mest fordelagtigt at påbegynde istandsættelse af.

DAMPTPOMLELKUBBEN PÅ VEJ MOD NYE VEJE MED VEJMUSEET

"PÅ RETTE VEJ" skrev Lolland-Falsters Folketidende i sin tekst til dette billede. Bladet konstaterede endog: "Naturligvis var Damptromleklubben på pletten, da det første spadestik blev taget til Danmarks Vejmuseum på Farø.

Damptromleklubben var med, da det første spadestik blev taget til Danmarks Vejmuseum den 7. december - såvel med køretøjer: en skurvogn med damptromle-trækkraft og "Det varmende fløjt" (ifølge Lolland-Falsters Folketidende).

Et par hundrede mennesker var samlet til vejmuseets officielle start fredag den 7. 12. Første etape skal afleveres den 12. juli. Knud Østergaards sidste stik

Som formentlig sin sidste embedsgerning udadtil tog daværende trafikminister Knud Østergaard, der også har en fortid som vaskeægte hær-oberst det første spadestik til vejmuseet.

Han kunne bl.a. fortælle, at som cykelordonans skulle han følge sin oberst overalt. Det lærte Knud Østergaard at sætte pris på gode veje. Trafikministeren håbede, at det kommende museum vil rumme alle de gamle vejmuligheder.

Hvor der vilje, er der også en vej..

Formanden for Vejhistorisk Selskab Morten Ludvigsen tog spadestik nr. 2 og sagde bl.a. at hvor der er en vilje, er der også en vej..

Vejdirektør Per Milner præsterede det tredje spadestik. Han så igangsætningen af Danmarks Vejmuseums byggeri som en stor dag for dansk vejvæsen.

Der skal også pølser til

Folketidende mente i øvrigt, at det uden tvivl faldt flere for brystet, at vejdirektør Per Milner fortalte, at kilometervis af røde pølser skal tjene til den endelige udbygning af Danmarks Vejmuseum på Farø. Forklaringen er, at jo flere pølser. der bliver solgt i cafeteriet i museet, des hurtigere vil det gå med sidste etape af byggeriet.

Trafikminister Knud Østergaard tager det første spadestik til Danmarks Vejmuseum overvåget af formanden for Dansk Vejhistorisk Selskab, docent Morten Ludvigsen og Vejdirekør Per Milner.

 
Den er skøn at skue denne damptromle, der ikke er dækket af rimfrost. Det er i virkeligheden en damptromle i kransekage, præsenteret ved igangsætningen af vejmuseumsbyggeriet.
2o mio kr i kassen

Der var 2o mio kr. i kassen ved byggeriet start - finansieret af private midler, fonde, firmasponsorerer m.fl.

Det skulle række til 15oo m2 - fordelt på 500 m2 udstilling, 500 m2 serviceområde og 500 m2 cafeteria. Siden kommer et glastårn til 7.8 mio kr. Tårnet bliver på 18 meters højde og fra det er der storslået udsigt.

Vinteren har betydet forøgede udgifter til entreprenørarbejdet, som er blevet intensiveret for at holde tidsplanen.

Hele projektet ligger på cirka 4o mio kr. Det er professor, arkitekt Henning Larsens tegnestue, der har udformet vejmuseumsprojektets ydre rammer. Entreprenørfirmaet Rasmussen og Sciøtz bygger Museet.

Vejmuseet startede - sjovt nok for Damptromleklubben - med en damptromle. Det var fhv. amtsvejinspektør K.I. Poulsen, Storstrøms amt, der for nogle år siden forærede Statens Vejlaboratorium en gammel damptromle i jubilæumsgave, fortæller Dansk Vejtidsskrift.

Derefter tog ideen til et vejmuseum i Danmark form. Først dannedes Dansk Vejhistorisk Selskab med ingeniørdocent Morten Ludvigsen som formand. Og en komite med vejdirektør Per Milner som formand blev nedsat med det formål at opføre vejmuseet.

Farø foretrukket

I starten var man i forbindelse med Danmarks Flyvemuseum om et samarbejde om et fælles museumsprojekt i Billund. Men det blev opgivet.

Man foretrak en selvstændig vejmuseums-løsning, og her kom Farø ind i billedet som velegnet - på grund af sin beliggenhed ved en af indfaldsportene fra det sydlige Europa og med direkte udsigt fra vejmuseet til den efter vejmuseumsdirektør Torben Holms opfattelse smukkeste bro i Europa: Farø-broen.

 

Det var lykkedes at samle et par hundrede mennesker - gæster - til Danmarks Vejmuseums start på Farø. De klappede glade og gerne - for at hylde projektet - og for at holde sig varme. I baggrunden Farø-broens smukke statur.


 

Hvorfor deltager DTK i SWAP-meets

Damptromleklubben har gennem de senere år været passive med hensyn til kørsel med tromlerne. Dette skyldes primært, at der ikke har været nogen tromler at køre med. Efter vore veteranstævner i Gilleleje stod Marshall tromlen og Aveling & Porter tromlen foran en kraftig renovering. Marshall tromlen trængte til nye kedelrør, og da den blev skilt ad viste det sig, at den del af kedelpladen, som bærer forgaflen, var kraftigt gennemtæret. Tæringerne er så alvorlige, at både kedelpladen og røgkammervæggen skal udskiftes.

Først værksted

Begge renoveringerne er særdeles krævende med hensyn til værkstedsfaciliteter, hvorfor det var nødvendigt at starte med at bygge et værksted.

Alt i alt ville renoveringerne af tromlerne kaste MANGE penge. Da kassen var tæt ved tom, var det nødvendigt at finde en måde at få støtte eller at tjene penge på. En forespørgsel om støtte gav svaret; "at der jo stadig var penge i kassen".

Skrot ind billedet

Så kom firmaet RAYTHEON ( i Københavns frihavn ), med et tilbud: Damptromleklubben kunne destruere dets kasserede radarudstyr og sælge det som skrot. Udstyret var af aluminium, og prisen var god, så vi sagde tak. Nogle af de ting, der var med i udstyret, mente vi at kunne få mere for hvis vi solgte det et andet sted end hos skrothandlerne.

Så Swap-meet

I Roskilde lavede Københavns Ford A klub noget, de kaldte et Swap-meet. Et Swap-meet er et loppemarked for veteranbil-entusiaster. Her kan man tage dele, som man har liggende, med og sælge til andre, som mangler dem. Damptromleklubben mødte op med nogle ting, og vi blev hurtigt en fast sælger ved Swap-meets. De blev først holdt i en skolegård. men efterhånden blev den for lille. Københavns Ford A klub, som stod for Swap-meet'ene samlede en gruppe af veteran-klubber til et møde, hvor man blev enige om at flytte Swap-meet'ene til en større plads. Gruppen af klubber som Københavns Ford A klub samlede, blev enige om at kalde sig Sjællandske Veteran Klubber.

Og så Roskilde

Dyrskuepladsen i Roskilde blev valgt til Swap-meetsted. Man kunne der leje to kreaturhaller, så folk kunne komme under tag. Et Swap-meet på dyrskuepladsen betød, at man skulle til at opkræve et gebyr, som kunne dække lejen af hallerne, og at man skulle bruge folk, som kunne sørge for indlodsningen af sælgerne til deres stader. Da bil- og motorcykelfolkene ikke mente sig i stand til at samle mere end een mand pr. klub, stod det klart, at der skulle findes en klub, som kunne styre det hele,

Damptromleklubben ind

Damptromleklubben havde erfaringer fra veteranstævner i Gilleleje, og vi påtog os opgaven. Mod at vi måtte stå for salg af mad og drikke ved Swap-meet'ene.

Videre til City 2

Hallerne på dyrskuepladsen i Roskilde ejes af De sjællandske Landboforeninger, som har det med at udleje dem til flere samtidig. Det gav os store problemer, når hallerne var fyldt op med et tivolis biler etc. Derfor blev man i gruppen af sjællandske veteranklubber enige om at finde et andet sted at holde Swapmeets. Det nye sted blev "Den grønne" parkeringsplads ved City 2 i Ballerup. Ved City 2 er der et mindre overdækket areal samt flere store parkeringspladser i flere niveauer. Swap-meet'ene holdes to gange om året - første gang i april/maj, anden gang i oktober på en søndag.

Swap-meets afvikling

Indslusningen af sælgere starter omkring klokken halv syv om morgenen. De, der har bestilt plads, bliver vist ind til deres stadepladser. Ved indlodsningen er der folk, der tager imod sælgerne og sender dem hen til deres stadeplads. Ved stadepladsen opmåler man det antal meter, sælgeren har bestilt. Omkring klokken halv otte har damptromleklubbens cafeteria varm kaffe og rundstykker til de første sælgere. Klokken halv ni åbnes der for "chance-bilister", d.v.s. sælgere, der ikke har bestilt i forvejen. Klokken ni begynder salget fra staderne.

Veteranbil-show

Mange af sælgere og købere kommer til Swap-meet med deres veteranbiler. Bilerne samles på en særlig plads, der er sat af til udstilling. Swap-meets, slutter omkring kl. 14. Når sælgerne, har pakket deres varer sammen, stiller hver af veteranklubberne med en eller to mand til oprydning. Efter oprydningen serverer Damptromleklubben "forloren skildpadde" til dem der har deltaget i oprydningsarbejdet.

Damptromleklubbens arbejde

Damptromleklubben har til og med det sidste Swap-meet i Roskilde selv haft en stand, hvor vi solgte bolte, skruer o. lign. Som en del af vor aftale med de andre klubber har vi stået for salg af bl.a. pølser, forloren skildpadde, øl og vand ved Swap-meet'ene. Før et Swap-meet sender Damptromleklubben invitationer ud til alle dem, der har deltaget i tidligere Swap-meets. Sammen med indbydelser sendes et girokort til indbetaling af oprydnings afgiften.

Arbejdskraft

Et af de få problemer, vi har haft omkring de Swap-meets, vi har deltaget i, er at finde folk nok til alle de opgaver, som skal løses om morgenen med at opsætte skilte, før sælgerne kommer, danne måle-hold til anvisning af pladser etc. For at kunne klare den praktiske del af et Swap-meet er det derfor nødvendigt at vi samler så mange medlemmer som muligt om dem.

DAMPTROMLEKLUBBENS formål er: - at restaurere - at vedligeholde - at demonstrere damptromler.

Herunder at uddanne førere af damptromler.

Klubben deltager gerne i stævner, udstillinger etc.

Det koster 100 kroner at være med i 1991

Henvendelse:

Jørgen Permin, Nyelandsvej 71 S.H., 2000 Frederiksberg. Tlf. 31875670.
Copyright © 2000-2014 by Steen Rudberg.
Last updated: 10. april 2014 13:16:23 +0200.