Vogne & maskiner

Den grønne skurvogn - Grå Viborg skurvogn - Odense skurvogn
Vandvogn - Stenknuser - Fladvogn - Briketpresse

Den grønne skurvogn (Århus-vognen)

Allerede da vi erhvervede vor store Aveling & Porter tromle, fik vi tilbudt skurvognen, der i mange år havde hørt til denne damptromle. Vi tog den med, da den jo kunne være praktisk at have. Efter en grundig restaurering, opmaling m.v. så den også helt præsentabel ud. I forreste ende er der et redskabsrum, delt med en kraftig hylde på tværs. Her er plads til værktøj, olie, wirer, dunkraft og alt, hvad man ellers kan få brug for. Kniber det, kan der også være opfyringstræ og en mindre portion kul, men så er det heller ikke let at holde styr på remedierne.

I bagenden, "beboelseafdelingen", kan man just ikke påstå, at indretningen er luksuriøs. Der er en dør i den bageste gavl og ved den ene side af den et lille bitte vindue - vognens eneste. Langs de tre sider er der en smal træbænk fastgjort til vognens sider. Under den tværstillede bænk i det lille rums endegavel - rummet måler kun 2,0 x 2,7 m - kan bænkens sæde løftes op, idet der herunder er en smal kasse, beregnet til tæpper og lignende. Højere oppe på denne væg er i hele vognens bredde anbragt et skab med to små låger til tromleførerens tøj, forbindingskasse og øvrige pakkenilliker. Et bord bestående af en plade, ca. 70 x 110 cm, med et løst hængslet ben i den ene ende og to vinkelbukkede stykker fladjern til at stikke ind under sædet i gavlen, kan jo dårligt være mindre/"større". Derudover hænger der i loftet en ''skurvognslampe'' til petroleum.

Selv om afstandene i vort land ikke er store, har tromleføreren - og alle de øvrige arbejdere - ved et større vejarbejde langt ude på landet ofte måttet blive på stedet i det mindste fra mandag til lørdag. Tromleføreren havde da skurvognen som sin bolig, idet han jo skulle tidligt op om morgenen og fyre tromlen op. Den øvrige styrke var ofte installeret på omkringliggende gårdes hølofter eller lignende steder. Det var ret så barske forhold den gang.

Da Damptromleklubben erhvervede de to tromler fra Viborg, fik vi tilbudt såvel en skurvogn som en vandvogn.

Skurvognen var betydelig ældre end den, vi havde fra Århus. Dens alder og herkomst lader sig ikke nøjagtig fastslå, men formentlig er den opbygget på gamle lokomobilhjul af en stedlig tømrer. Vognens understel er meget svært tømmer, og på "jernbanemanér" har vognen svære lodrette egestolper uden på beklædningsbrædderne. Den er utrolig tung og klodset. 

Vognens redskabsrum er også her anbragt i forenden, men har ikke mindre end tre små låger ind til hver sit lille rum. Skal man ind i den bageste krog i det største af rummene, er man næsten nødt til at kravle helt derind, og det er ikke for tykke mennesker. 

Vognens opholds-/soverum er lidt større end Århus-vognens, men ellers i samme stil med dør bagest og hårde træbænke langs siderne. I gavlvæggen er der noget så avanceret som et dobbelt klapbord fast anbragt, og i udfoldet stand måler det ikke mindre end 1,85 m. I hjørnet lige indenfor døren er direkte på en jernplade på bænken anbragt en lille ovn, nærmest et kulbækken, der både kan opvarme rummet og tjene til madlavning. I denne vogn er små vinduer i både gavldøren og begge vognsider.

Odense-vognen

Vor tredje skurvogn kommer fra Odense, hvor den bl.a. en del år har været brugt sammen med vor Marshall-tromle, der også stammer fra Odense. 

Senere blev skurvognen solgt til Otterup kommune, og den var her fast stationeret som almindelig skurvogn for vejarbejdere på vejen til Bogense i nogle år. Herfra fik vi et "tips" om den gamle vogn, og en forespørgsel til Odense Amtskommune, som vognen siden var komme til at tilhøre, blev velvilligt modtaget. Vi fik den overladt mod selv at sørge for dens afhentning.

Odense-vognen er ligesom de to øvrige bygget med jernhjul. Den har et hvælvet tag; vognkassen er også her udført med udvendige træstolper og indretningen næsten ligesom de andre vognes. Sovebriksen ved vogngavlen er gjort en smule bredere i denne vogn. Oprindelig har der været flere sovepladser i denne vogn med faste køjer over hinanden, men dette er ændret for mange år siden.

Vognen var i brug som arbejdsskur helt til vor overtagelse i 1978, og de gæve, gamle vejmænd, hvoraf den ene var nær de 70 år, fortalte, at også hans far havde brugt denne vogn i mange år. Han var helt rørt ved tanken om, at den skulle "leve videre". Før afhentningen tog de et løfte af os om at måtte tage værdig afsked med deres gamle vogn, og det kom til at foregå over en sidste "flok" bajere, da vognen stod læsset på blokvognen - klar til afgang:

Vi har foretaget småreparationer på vognen, og den har fået en mere fornuftig farve end den moderne gule kulør, den havde fået på sine "gamle dage".

I forbindelse med et uheld (der stod et træ i vejen)  fik skurvognen revet fortøjet af, og er derfor blevet forsynet med et nyt i asketræ. Vognkassen trænger til en kærlig hånd.

Vognen er kommet under behandling se her.

Vandvognen, har fået fra Viborg Amts vejvæsen. En sådan vogn fulgte altid med damptromlen, når den kørte ud til et vejarbejde. Tromlen skulle bruge vand, og lokale vognmænd eller gårdmænd blev så hyret til med heste at hente vand. 

Lørdag den 6. april 2002 prøvede vi at fylde vognen med vand. Efter som at den havde stået tør i 30 år havde træet trukket sig sammen, men efter et par timer kunne vi fylde vand hurtigere i end det løb ud. Desværre er vangerne rustet op, så vi kan ikke bruge den. Vi håber at Andelslandsbyens karetmager vil kikke på den.

Model 3521 A, fabriksnummer 3148

Damptromleklubben har haft et hold i Småland (Sverige), for at kikke på en af Sveriges største samlinger af maskiner.
Her fandt vi denne "Svedala" stenknuser som vi byttede os til.

Efter en snak med vore venner i "Maskinskyddarna" fik vi fat på Svedala, som desværre ikke havde flere reservedele, men som kunne fortælle os at originalfarven var "maskingrå" med røde hjul og en sort staffering på svinghjulene.
Da vi forsøgte at få "maskingrå" uddybet sagde de: "Den grå farve man kunne købe den dag stenknuseren skulle males...."

Uddrag fra Svedalas fabriksbog

Svedala stenknuseren & Ingemo
 

I 2012 anskaffede damptromleklubben en ældre kævlevogn af ukendt fabrikat fra en mand i Græsted.
Vognen var i ringe stand, men klubben var på jagt efter et godt emne til ombygning af en fladvogn efter engelsk forbillede I eftersommeren 2012 havde i Damptromleklubben kørt et "Road Run" fra Holbæk til Birknegård ved Kalundborg (40km), hvilket gav ideen om en fladvogn til ekstra forsyninger af vand, kul optændingsbrænde m.m. til de lange køreture. Vognen kan også bruge som scene eller bar eller hvad det skulle være ved diverse event kørsler. I februar gik klubbens medlemmer i gang og vognen er nu færdig restaureret/ombygget.
Vognen blev første gang præsenteret for publikum ved en festliglejlighed den 12. maj 2013.